AKUPUNKTURENS HISTORIE

  • Home
  • AKUPUNKTURENS HISTORIE

akuhisto

Akupunkturbehandlingens historie og -virkning

Akupunktur er udviklet og brugt i Kina igennem godt 4000 år, hvor man ikke kendte så meget til kroppens anatomi og det at nervesystemet styrer muskler, hormon-kirtler og følsomheden hos de nerveender, der registrerer smerter og andre ubehagelige symptomer fra kroppen og sindet.

Kineserne har altid været gode systematikere. Da man opdagede den lindrende effekt af indstik af akupunktur-nåle på forskellige steder på kroppen, måtte man finde frem til et system, der kunne forklare og danne overblik over den måde, dette virkede på. Heraf opstod teorien om de mange linier på kroppen (meridianer), hvorpå måleindstikkene i visse (akupunktur-)punkter havde den konstaterede effekt.

Forklaringen fremfandt man i form af nåleindstikkenes indvirkning på noget som man kaldte energier, og som man knyttede til navnene på organer som hjerte, hjertesæk, lunger, milt, lever, nyre, mavesæk, tynd- og tyktarm, urinblære, for- og bagside af kroppen m.m. – og som samarbejdede – mere eller mindre – i en slags magtbalance.

Når et menneske havde en lidelse, mente man at denne skyldtes ubalance imellem disse energier.

Denne ubalance kunne så via akupunktur påvirkes positivt – m.a.o. udlignes – eller forliges til at samarbejde bedre – omtrent som man udvikler et politisk forlig til fælles fordel. Hvis der ikke opstår våbenhvile eller forlig – opstår der krig/sygdom – og evt død

Det er med denne baggrund at Traditionel Kinesisk Medicim (TCM), herunder Akupunktur, er udviklet, og hvorom man ved, at det virker.

Ligesom i parti-(u)balance-politik er den måde, de forskellige organers ubalance opstår/reguleres på iflg. TCM temmelig (ja – måske endnu mere) indviklet, og man har aldrig direkte kunnet bevise eksistensen af sådant akupunktur-regulerbart system. Derimod ved man ud fra vestlige medicinske undersøgelser, at akupunktur påvirker den måde nervecellerne i de forskellige nervesystemer samarbejder på – d.v.s. den måde og det omfang de videregiver impulserne til hjerne og rygmarv(Centralnervesystemet). Dette gælder især vedr. smerter fra muskler, sener og knogler og andre smertegivende sygdomme. Her ved man at Akupunktur stimulerer dannelsen af kroppens egne morfiner (endorfiner), og at akupunkturen derfor virker igennem de nervetråde der stimuleres – i forskellige niveauer i rygmarv og hjerne.

Akupunkturpunkternes anatomiske lokalisation svarer i høj grad derfor med det forløb, nerverne derfra har: perifert i kroppen og: centralt i nervesystemet op mod hjernen. Men i en del af akupunkturpunkterne kan den konstaterede effekt ikke forklares på denne måde. Man ved blot af erfaring fra TCM at de i vekslende grad virker. Den hertil svarende problematik er genstand for megen forskning. Måske er baggrunden for denne effekt et helt andet endnu uafklaret signalsystem, som vi endnu ikke kender nok til.

Jeg anvender i mine behandlinger akupunktur-punkterne i det vestligt medicinsk understøttede program – suppleret med enkelte akupunkturpunkter fra TCM, hvorom man ved at de kan virke uden at man kan forklare det. Jeg supplerer gerne med kiropraktiske behandlinger som jeg ligeledes har brugt i mange år.